 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
ENG Dictionaries SPA Diccionarios |
indholdsfortegnelse
Indledning | Ordbøgers grundlæggende egenskaber | Oversættelsesprocessen og ordbøger | Hvordan ordbøger kan hjælpe oversættere | Forskningspotentiale
Oversættere konsulterer ofte en bred vifte af kilder, når de oversætter tekster, uanset om disse tekster fx er fagtekster, skønlitteratur eller fiktion. En væsentlig årsag til ordbogskonsultation er, at oversætterne mangler informationer, som er nødvendige for at kunne afslutte den forhåndenværende opgave på korrekt vis. Dette informationsbehov kan angå mange forskellige forhold og for eksempel være relateret til sproglige, faktuelle, kulturelle og terminologiske aspekter samt oversættelsesfærdigheder. For at få sine behov for informationer opfyldt, kan oversættere beslutte at konsultere ordbøger, som er leksikografiens objekt.
Der findes mange typer af ordbøger, og ordbogsbrugere har forskellige opfattelser af, hvilken form for hjælp disse ordbøger kan tilbyde. Brugere og leksikografer har traditionelt opfattet de tosprogede ordbøger som dem, der bør konsulteres ved oversættelse, da de sammenligner to forskellige sprogs ordforråd. Denne opfattelse er dog ikke uproblematisk, bl.a. fordi ordbøger er udarbejdet til forskellige brugergrupper og tilpasset disse gruppers specifikke informationsbehov, kompetencer og færdigheder. Den moderne leksikografiske litteratur, fx Tarp (2004) og Fuertes-Olivera, Tarp & Sepstrup (2018), påpeger, at det teoretiske og praktiske grundlag for ordbøger beregnet til oversættelse bør gentænkes. På denne baggrund fastslår Giacomini (2018: 297), at den traditionelle leksikografiske teori “does not distinguish between functions of bilingual dictionaries […] and it does not account for the fact that a dictionary for translation is not necessarily a bilingual dictionary” (fremhævelse i original). Så hvad er forbindelsen mellem ordbøger og oversættelse? For at kunne besvare dette spørgsmål giver denne artikel først en oversigt over væsentlige, grundlæggende elementer inden for leksikografien. Derefter undersøges selve oversættelsesprocessen med henblik på at identificere datatyper, som kan medtages i ordbøger, fulgt af en beskrivelse af hvordan ordbøger kan yde hjælp ved oversættelse. Artiklen afsluttes med perspektivering og forslag til forskningsemner.
![[heading title]](2.2-X.png "[heading title]"){kind=small}
Ordbøgers grundlæggende egenskaber
Ordbøger er menneskelige frembringelser, hvilket gør det muligt at beskrive og klassificere dem på mange måder. Enhver beskrivelse og klassifikation afhænger af tilgangen og formålet med et sådant forehavende, herunder subjektive og objektive kriterier. For eksempel omfatter formelle kriterier ordbøgers dækningsgrad og faglige ordforråd (nomenklatur), mens strukturelle kriterier omfatter præsentationen af ordbogsartikler, artiklernes rækkefølge og datatyper, og funktionelle kriterier omfatter den type af hjælp, som ordbøgerne giver i forskellige brugersituationer. Brugerne har deres egne opfattelser af de ordbøger de konsulterer, og forskere har fagspecifikke, teoretiske opfattelser af de ordbøger de undersøger. Og begge grupper er påvirket af de erfaringer de har gjort i den virkelighed, de er en del af. Som følge heraf findes der mange måder at beskrive og klassificere ordbøger på.
 |
|
Redigeret håndbog om leksikografi [Kilde] |
Bøger om leksikografi med bidrag af eksperter, fx The Routledge Handbook of Lexicography, udgør en kilde, hvorfra man kan danne sig et overblik over praktisk og teoretisk viden om og arbejde med eksisterende og potentielle ordbøger. Der findes ingen officiel definition af begrebet ordbog, men Hartmann & James (2001: 41) definerer en ordbog på følgende måde: “A type of REFERENCE WORK which presents the vocabulary of a language in alphabetic order, usually with explanations of meanings” (fremhævelse i original). Denne definition repræsenterer det, der kan kaldes enheder, dvs. individuelle, faktiske genstande inden for leksikografiens fagområde, og de er eksempler på en klasse eller type. Ifølge Bergman (2018: 132) er klasser og typer ikke individuelle, faktiske genstande men tankefænomener. Godtager man dette argument, viser en gennemgang af The Routledge Handbook of Lexicography, at der findes mange varianter af ordbøger, fx trykte ordbøger, online-ordbøger, forkortede ordbøger, sprogordbøger, fagordbøger, lingvistiske ordbøger, dialektordbøger, etsprogede ordbøger, tosprogede ordbøger, flersprogede ordbøger, oversættelsesordbøger, regnskabsordbøger, vin-ordbøger, begrebsordbøger (thesauri), verbumsordbøger, økonomiske ordbøger, lørnerordbøger, tegnsprogsordbøger, encyklopædier, frekvensordbøger, etymologiske ordbøger, kollokationsordbøger, erhvervsordbøger, synonymordbøger, retrogradordbøger, rimordbøger og naturvidenskabelige ordbøger. Denne korte liste indeholder ordbogsvarianter og giver et indtryk af, hvor forskellige de er: de adskiller sig i format, størrelse, omfang, indhold, anvendelse og brugergruppe. Betegnelsen ordbog er i sig selv ikke et særlig informativt eksempel på leksikografiske produkter, men de sammensatte substantiver og adjektiver i ovenstående liste indikerer, at betegnelsen ordbog repræsenterer en enkelt enhed eller evt. flere typer af enheder.
Beskrivelser og klassifikationer baseret på formelle og strukturelle kriterier er ikke uproblematiske. En svaghed er, at de i det foregående afsnit nævnte ordbogstyper overlapper i betydelig grad, og dermed er typografiens værdi begrænset. Tosprogede og flersprogede ordbøger kan indeholde termer og deres oversættelser (ækvivalenter) på to eller flere sprog og kan således bruges som oversættelsesordbøger. Imidlertid kan to- og flersprogede ordbøger indeholde udførlige forklaringer på videnskabelige begreber og kan således være encyklopædier, sprogordbøger eller fagordbøger. På samme måde kan ordbøger, der dækker fagområder som regnskab og erhverv, være et-, to- eller flersprogede ordbøger og kan enten være beregnet til oversættelse eller tilegnelse af faglig viden. Herudover kan tosprogede ordbøger indeholde encyklopædiske data, sproglige data og kollokationer. Slutteligt kan hver enkelt af ovennævnte ordbogstyper være forkortede ordbøger, trykte ordbøger eller online-ordbøger. Formelle og strukturelle kriterier til beskrivelse og klassifikation af ordbøger kan være praktiske i mange situationer, men for bedre at forstå hvad leksikografiske produkter egentlig er, kan det være en fordel at anvende funktionelle kriterier.
Ved undersøgelse af ordbøger i forbindelse med oversættelse er det vigtigt at have et klart ontologisk grundlag. Ordbøger udgør leksikografiens objekt og er således den genstand, som skal analyseres, udarbejdes, undersøges og evalueres. Med udgangspunkt i den leksikografiske litteratur er det rimeligt at konkludere, at “en ordbog er ikke bare en ordbog”. Tarp (2004: 37) forklarer, at der inden for leksikografien er to teoretiske perspektiver. Den første er den kontemplative teori, som fokuserer på eksisterende ordbøger og deres brug, mens den anden, den transformative teori, også fokuserer på eksisterende ordbøger og deres brug, men derudover arbejder med principper for udarbejdelse af ordbøger, der yder specifikke former for hjælp i praktiske situationer (dvs. funktioner). Hvis fokus er på ordbøgers funktioner, kan man sige, at en ordbog er et leksikografisk produkt, som er udarbejdet til at opfylde en eller flere funktioner, som indeholder særligt udvalgte data til opfyldelse af ordbogens funktion(er), og som er organiseret strukturelt på en sådan måde, at data er forbundet således, at de kan bidrage til at opfylde ordbogens funktion(er). Ordbøger kan derfor beskrives som praktiske, leksikografiske produkter, der yder bestemte former for hjælp til bestemte brugertyper i bestemte brugersituationer i virkelighedens (dvs. den ekstraleksikografiske) verden. Denne beskrivelse indeholder et antal variabler, der kræver nærmere forklaring.
En af disse variabler er ordbogens påtænkte type af brugere og deraf følgende klarlæggelse af brugerkompetencer. Profilering af den påtænkte brugertype kan hjælpe leksikograferne med at fastlægge, hvilke datatyper ordbogen skal indeholde for at yde hjælp i de situationer, hvor brugernes kompetencer er utilstrækkelige. Da det i de fleste tilfælde ikke er praktisk muligt at udarbejde en profil af hver enkelt potentiel ordbogsbruger, kan leksikograferne benytte sig af det Weber (1949: 89-90) kalder en “idealtype” (“ideal type”). En idealtype er en abstrakt konstruktion af et givet fænomen, der er karakteriseret ved specifikke egenskaber, som er empirisk observerbare. Ordbogsbrugere findes i mange afskygninger: de har fx forskellige sociale baggrunde, forskellige aldre, og forskellige grader af almen og faglig viden, men de følgende eksempler i form af spørgsmål vedrørende kompetencer og færdigheder kan leksikograferne med fordel overveje som grundlag for profilering af ordbogsbrugere. Hvilket sprog er deres modersmål? I hvilken grad behersker de deres modersmål? I hvilken grad behersker de et fremmedsprog? Hvilken grad af almen kulturel og faglig viden har de om de(n) relevante (fag)kultur(er)? I hvilken grad behersker de de(t) relevante fagområde(r) i deres egen (fag)kultur? I hvilken grad behersker de de(t) relevante fagområde(r) i den eller de andre (fag)kultur(er)? I hvilken grad behersker de det relevante fagsprog på deres modersmål? I hvilken grad behersker de det relevante fagsprog på fremmedsproget? I hvilken grad behersker de tekstproduktion, tekststrukturer og genrekonventioner på deres modersmål? I hvilken grad behersker de tekstproduktion, tekststrukturer og genrekonventioner på fremmedsproget? I hvilken grad behersker de tekstproduktion, tekststrukturer og genrekonventioner inden for de(t) relevante fagområde(r) i deres egen kultur? I hvilken grad behersker de tekstproduktion, tekststrukturer og genrekonventioner inden for de(t) relevante fagområde(r) i de(n) fremmede kultur(er)? I hvilken grad behersker de oversættelsesteorier og -strategier? Hvor stor erfaring har de med oversættelse mellem de relevante sprog? (Nielsen 2018: 75-76). Nogle af eller alle disse spørgsmål kan hjælpe leksikograferne med at planlægge, udforme og udarbejde ordbøger beregnet til oversættelse, samt hjælpe leksikografer og brugere med at evaluere ordbøgerne.
 |
 |
| Ordbog, der yder hjælp til tilegnelse af faglig viden [Kilde] | Ordbog, der yder hjælp til tilegnelse af sproglig viden [Kilde] |
Den anden variabel er ordbogsfunktionerne, idet de hænger direkte sammen med brugersituationerne. En ordbogsfunktion kan beskrives som opfyldelsen af bestemte typer leksikografisk relevante behov hos bestemte typer af potentielle brugere i bestemte typer af faktiske situationer. Nogle ordbogsfunktioner opfylder brugerbehov, der opstår i kommunikative situationer, og disse kaldes kommunikative funktioner. Ordbøger kan fx være udarbejdet til at yde hjælp til tekstproduktion på modersmålet eller et fremmedsprog, til at yde hjælp til oversættelse af tekster til eller fra et fremmedsprog, og til at yde hjælp til at forstå tekster på modersmålet eller et fremmedsprog. Andre ordbogsfunktioner opfylder brugerbehov, der opstår i kognitive, eller viden-relaterede, situationer, og disse kaldes kognitive funktioner. Ordbøger kan fx være udarbejdet til at yde hjælp til tilegnelse af almen faglig viden om et emne i brugernes egen kultur eller en fremmed kultur, og til at yde hjælp til tilegnelse af specifik sproglig viden om et emne på målsproget eller et fremmedsprog.
Leksikografer bør nøje overveje, hvor mange funktioner deres ordbøger skal have. Jo flere funktioner en ordbog har, jo vanskeligere bliver det for leksikograferne at udarbejde ordbøger, som opfylder alle brugernes behov. Det er dog muligt for leksikograferne at udarbejde ordbøger, der hjælper brugerne med både at forstå tekster og erhverve almen viden om visse emner ved at medtage definitioner eller forklaringer. Endvidere er det muligt at kombinere funktioner relateret til tekstproduktion på og oversættelse til det samme fremmedsprog i en enkelt ordbog. Denne artikel fokuserer på ordbøger, som kan yde hjælp i oversættelsessituationer, og dette fører direkte til den tredje variabel, nemlig leksikografisk relevante data.
Oversættelsesprocessen og ordbøger
Som det foregående afsnit har vist, er ordbogstypologier ikke særlig informative og giver begrænset vejledning til brugere, som søger hjælp i ekstraleksikografiske situationer som fx oversættelse. Indtil for nylig satte leksikografer ofte automatisk lighedstegn mellem tosprogede ordbøger og oversættelsesordbøger uden at gøre sig de store overvejelser over, hvilke andre mulige funktioner oversættelsesordbøger kunne have. Giacomini (2018: 285) formulerer det således: “this point of view has long been taken for granted in most metalexicographic literature, among others in the field of dictionary typology”. Ovennævnte diskussion fremhæver endvidere, at det for professionelle oversættere og studerende vil være relevant at konsultere mange typer ordbøger i løbet af oversættelsesprocessen. Heraf følger at typologier baseret på formelle og strukturelle kriterier ikke fører til en optimal undersøgelse og diskussion af ordbøger beregnet til oversættelse, da en sådan tilgang sætter ordbogen i centrum og tillægger oversættelse en underordnet rolle. En funktionel tilgang vil derimod have oversættelse som sit centrum og anse ordbøger for medier gennem hvilke leksikografer yder hjælp til oversættere på et eller flere trin i den ekstraleksikografiske oversættelsesproces. Alle ordbogskonsultationer afhænger som nævnt af oversætternes sproglige, faglige, kulturelle og oversættelsesmæssige kompetencer og færdigheder samt de sprog der oversættes til eller fra. Med dette som udgangspunkt, fokuseres i det følgende på oversættelsesprocessen og hvordan ordbøger beregnet til oversættelse kan være en hjælp for oversættere.
Oversættelse er en kompleks aktivitet og tager typisk udgangspunkt i tekster, der enten er skriftlige eller mundtlige. Oversættelsesprocessen består desuden af en planlægningsfase, en udførelsesfase og en afslutningsfase. Udførelsesfasen er umiddelbart den eneste hvor ordbøger kan yde hjælp til oversættere, da det er her den egentlige oversættelsesaktivitet finder sted. Det kan også være relevant at konsultere ordbøger i afslutningsfasen, hvor andre personer end oversættere, fx redaktører og korrekturlæsere, bliver involveret inden oversættelsen offentliggøres. Herudover kan oversættere være med til at post-editere maskinoversatte tekster. Anvendes eller overvejes computerstøttet oversættelse (CAT) eller maskinoversættelse (MT), kan forfattere og oversættere have behov for at konsultere ordbøger som led i præ-editering for at gøre teksterne mindre komplicerede at oversætte til flere sprog. Ordbøger kan således hjælpe med til at fremme den elektroniske oversættelsesproces.
De to ord data og information anvendes ofte som synonymer. Wiegand (2000: 22-25) og Nielsen (2008: 175-176) argumenterer for, at ordbøger ikke indeholder information, men derimod data som brugerne gennem en mental proces kan omsætte til information og dermed få deres behov for hjælp opfyldt. Denne skelnen er relevant, når man undersøger ordbøger beregnet til oversættelse, da den kan belyse hvorledes brugere læser og forstår indholdet af kilde- og måltekster samt indholdet i ordbøger. Dette fører til, at ordbøger udarbejdet med det formål at yde hjælp til oversættelse bør indeholde flere forskellige datatyper, fx definitioner, bøjningsmønstre, kollokationer og audiovisuelle data.
Ordbøger beregnet til oversættelse skal indeholde en flerhed af datatyper, der sætter brugerne i stand til at oversætte tekster adækvat. Disse ordbøgers overordnede formål er at hjælpe brugerne med at klare begrebsmæssige, grammatiske, syntaktiske, stilistiske og terminologiske udfordringer i oversættelsesprocessen. Der findes adskillige, detaljerede beskrivelser af processens udførelsesfase, og Newmark (1988: 11-37), Bell (1991: 20-21) og Gerzymisch-Arbogast (2008: 42-45) giver alle en almen accepteret beskrivelse af en udførelsesfase med tre delfaser: Den første delfase er afkodning, dvs. forståelse, hvor oversætteren udleder semantiske betydninger og ikke-sproglige referencer i udgangsteksten; en overførselsfase, hvor oversætteren overfører den udledte betydning fra ét sprog til et andet baseret på komparative analyser; og den sidste delfase, tekstproduktion på målsproget, hvor oversætteren formulerer og producerer målteksten.
I afkodningsfasen skaber oversætteren sig en forståelse af kildetekstens materielle budskab for at kunne gengive indholdet på et andet sprog. Den semantiske betydning er leksikale enheders betydning i et sprogsystem, mens den ikke-sproglige betydning normalt afkodes gennem fagtermer, som er sproglige enheder i et ikke-sprogligt system og henviser til begreber og faktiske genstande. Gennem en analyse af kildeteksten bliver oversætteren i stand til at identificere genrer og undergenrer inden for det givne domæne, hvilket kan bidrage til en bedre forståelse af kildetekstens funktion(er) og dermed hjælpe oversætteren med at finde de rigtige løsninger i overførselsfasen og produktionsfasen. I overførselsfasen tager oversætteren stilling til, hvordan betydningen af den afkodede kildetekst bedst kan overføres fra kildesproget til målsproget. Dette kan omfatte bestemte oversættelsestrategier, der er relateret til kildetekstens funktion og genre samt en identifikation af de målsproglige ord, termer og begreber, som ækvivalerer med kildetekstens. En sådan komparativ analyse afslører steder hvor sproglige mønstre samt kultur- og vidensystemer afviger fra hinanden, helt eller delvis.
I produktionsfasen giver oversætteren sig i kast med tekstproduktion, som ofte omfatter planlægning, udkast til måltekst samt tekstredigering, revision og korrekturlæsning. De færreste ordbøger kan hjælpe med planlægningen af produktionsfasen, da denne normalt afhænger af opdraget, så ordbøger beregnet til oversættelse bør kunne hjælpe med at lave udkast, redigere, revidere og læse korrektur. Marsen (2013: 261-262) forklarer bl.a. indgående hvordan alle tekstudkast bør redigeres, revideres og derefter korrekturlæses. Ordbøger beregnet til oversættelse kan derfor beskrives som informationsværktøjer, der kan hjælpe oversættere med at afkode kildeteksters sproglige, faktiske, kulturelle og terminologiske indhold samt hjælpe med at lave udkast til, redigere, revidere og læse korrektur på måltekster.
Arbejdet med at afkode, overføre og producere tekst kan beskrives på flere måder. En mulig beskrivelse af de elementer, som oversættere arbejder med i udførelsesfasen, er baseret på modellen med tre niveauer foreslået af Gerzymisch-Arbogast (2008). På makro-niveauet arbejder oversætteren med faktuel baggrundsviden (relateret til tekstuelle eller ikke-tekstuelle forhold), afsnit og længere tekststykker, som fremmer forståelsen af kildetekstens elementer. Derudover identificerer oversætteren tekstelementer, der skaber kohæsion og sammenligner begrebssystemer og begrebssammenhænge mellem de to kulturer, og som er relevante for afkodnings- og overførselsfaserne. På medio-niveauet undersøges hvorledes den tematiske progression er struktureret i kildeteksten (tema-rema), de semantiske netværk (isotopi) og strukturen af informationer (kohærens). Tema-rema-progressionen og isotopi bidrager begge til at skabe kohærens, da de fungerer som kohærensindikatorer. På mikro-niveauet arbejder oversætteren med ord, termer, kollokationer, hel- og ledsætninger, og tekstkonventioner (Gerzymisch-Arbogast 2008: 15-16, 30-39). Mikro-niveauet er især relevant for ordbogskonsultationer, idet oversætteren har brug for hjælp på dette niveau, når der oversættes til eller fra et fremmedsprog. Relevansen af mikro-niveauet fremhæves fx af Bowker (2012: 381), som forklarer at oversætteren har brug for viden om mange forskellige aspekter vedrørende produktionen af målteksten, herunder viden om korrekt stavemåde (ortografi), grammatik, sprogvarianter, sprogbrug, stil, kollokationer, fraser og pragmatik. Af ovenstående diskussion følger, at ordbøger beregnet til oversættelse bør indeholde data, som hjælper oversætteren med at afkode, overføre og producere tekst, og at disse data bør relatere sig til makro-, medio- og mikro-niveauerne som beskrevet ovenfor.
Hvordan ordbøger kan hjælpe oversættere
Oversættelse og leksikografi er to discipliner, der går godt i spænd i praksis såvel som i teorien, da ordbøger beregnet til oversættelse er informationsværktøjer, der kan hjælpe med at overføre en diskurs fra et sprog til et andet. Leksikografer har traditionelt sat lighedstegn mellem oversættelsesordbøger og tosprogede ordbøger, hvilket kan virke logisk. I det foregående påpegedes det imidlertid, at andre ordbøger end tosprogede ordbøger kan være til hjælp, når man oversætter. Som fremhævet af fx Tarp (2004), Nielsen (2010), Fontenelle (2016), and Giacomini (2018) har den del af litteraturen, som behandler den tosprogede ordbog som den eneste slags oversættelsesordbog, i overvejende grad fokuseret på ækvivalens og ækvivalenter, både i teorien og i praksis. Ækvivalens er uden tvivl vigtig for oversættelse, men risikoen for at fokusere på dette ene aspekt er, at leksikografer kan ende med kun at yde hjælp til en lille del af oversættelsesprocessen, fx termer i fagordbøger. Dette skal sammenholdes med at forskningen viser, at termer maksimalt udgør 20-25 % af fagtekster (Gerzymisch-Arbogast 2008: 17). Da oversættere ofte oversætter hele tekster, har de behov for hjælp udover termer og ord og har dermed behov for mere hjælp fra oversættelsesordbøger. I løbet af de seneste 10-20 år er leksikografer begyndt at medtage flere dele af oversættelsesprocessen i deres teoretiske og praktiske arbejde, hvilket viser at studier i oversættelse har en interessant indflydelse på leksikografien.
Forholdet mellem oversættelse og ordbøger kan illustreres ved at studere udførelsesfasen nærmere. Her drejer det sig om oversætteres potentielle informationsbehov i forbindelse med afkodnings-, overførsels- og produktionsfaserne, samt på makro-, medio- og mikro-niveauerne ved oversættelse beskrevet i det foregående. Af praktiske grunde vil den følgende gennemgang følge de tre faser i oversættelsesprocessen, men det bør holdes for øje, at oversættelse er en iterativ proces, dvs. en dynamisk og fleksibel proces hvor oversætteren bevæger sig frem og tilbage mellem de enkelte trin for løbende at finjustere processen.
Når oversættere analyserer kildetekster, er der tale om en slags hermeneutisk proces. Hermed menes at de skal afkode, fortolke og forstå kildeteksten for at identificere dens betydninger og de måder betydningerne er kommunikeret på. Oversætterne opdager måske i løbet af denne proces, at de mangler viden om det bagvedliggende univers (fx fagligt, ikke-fagligt eller fiktivt) og beslutter sig for at konsultere ordbøger så den nødvendige viden kan blive transparent. På dette makro-niveau er det vigtigt for oversætteren, at kildeteksten giver mening og hænger sammen (analysen kan dog vise, at teksten ikke giver mening og ikke hænger sammen), og dette kan kræve almen eller fagspecifik viden, som kan hjælpe oversætteren med at identificere og forstå semantiske netværk. For at opnå transparens kan oversætteren konsultere etsprogede ordbøger på det samme sprog som kildeteksten, især ordbøger med definitioner. Som det fremgår af figur 1, kan tosprogede ordbøger imidlertid også indeholde definitioner.
Spanske oversættere, der arbejder fra engelsk til deres modersmål, kan finde baggrundsviden i denne ordbogsartikel, ikke kun fordi den indeholder en definition af det engelske opslagsord, men også fordi den indeholder en spansk oversættelsesækvivalent, som de måske kan genkende. Definitionen og ækvivalenten komplementerer hinanden i forsøget på at sikre transparens samtidig med, at oversætterne bliver præsenteret for en ækvivalent, som kan indsættes i en spansk måltekst.
Udfordringer med at forstå kildetekster kan skyldes polyseme ord med relaterede betydninger. Figur 2 viser hvordan ordbøger kan hjælp oversættere med at fortolke kildetekster ved at give definitioner af polyseme ord (homografer).
|
biannual Biannual means half-yearly, i.e. every six months. bianual |
 |
 |
|
Figur 1. Uddrag fra Diccionario de Contabilidad Inglés-Español |
Figur 2. Uddrag fra Diccionario de Contabilidad Inglés-Español |
Figur 3. Uddrag fra Diccionario de Contabilidad Inglés-Español |
Homograferne i figur 1 viser, hvorledes ordbøger kan hjælpe oversættere med at forstå kildeteksters bagvedliggende univers, først ved at inddele homograferne i forskellige ordklasser, og derefter ved at præsentere både definitioner og ækvivalenter. Ord og termer vanskeliggør ikke kun forståelsen af kildetekster på makro-niveauet, men undertiden også på mikro-niveauet, som vedrører ord og andre sproglige elementer op til sætninger. På dette niveau kan kollokationer og fraser være intransparente, så ordbøger beregnet til oversættelse bør også kunne hjælp oversættere med at forstå disse tekstelementer, fx som vist i figur 3.
I stedet for at definere eller forklare betydningen af de engelske kollokationer og fraser i figur 3, præsenterer ordbogen spanske oversættelser. Definitionen af opslagsordet kombineret med oversættelserne af de engelske kollokationer og fraser hjælper oversætteren med at forstå betydningen af kildetekstelementer, og oversættelserne er også egnede til at blive indsat direkte i målteksten.
En analyse af kildeteksten sikrer, at oversætteren forstår teksten og har kontrol over den, dvs. oversætteren har identificeret alle de elementer i kildeteksten, som kræver nærmere behandling i overførselsfasen. Man kan generelt beskrive overførselsfasen som en kontrastiv analyse, hvor sproglige, faglige, konventionelle og kulturelle tekstelementer sammenlignes med henblik på oversættelse. Analysen omfatter bl.a. en kompatibilitetsundersøgelse af kildeteksten og potentielle målsproglige elementer på makro-, medio- og mikro-niveauerne for at identificere sproglige ressourcer på målsproget (Gerzymisch-Arbogast 2008: 13). Ordbøger kan hjælpe oversættere med nogle af disse udfordringer, fx kollokationer og fraser, der skal struktureres på en anden måde på målsproget. Dette kan illustreres ved hjælp af nedenstående eksempler, som på grund af syntaktiske begrænsninger har forskellig struktur, men alle har same betydning.
Dansk: Er parterne nået til enighed…
Tysk: Haben die Parteien eine Einigung erzielt…
Engelsk: Where the parties have reached agreement…
Fransk: Lorsque les parties sont parvenues à un accord…
Spansk: Si las partes han alcanzado un acuerdo…
Som det fremgår af ovenstående, har ordbogsbrugere og oversættere forskellige kompetencer og færdigheder, og især lørnere og lægfolk kan have glæde af hjælp vedrørende syntaktiske forskelle. Eksemplerne oven for viser, at oversættere har behov for at vide, hvordan sådanne syntaktiske strukturer skal oversættes, ikke mindst når målsproget ikke har de samme muligheder. På dansk og tysk kan man anvende inversion i indledende betingelsesbisætninger, hvor den tyske tekst også siger “Er parterne nået til enighed”, selv om ingen af de to eksempler er spørgsmål. Skal man oversætte til et sprog, der ikke tillader sådanne konstruktioner, kan oversættere have behov for hjælp fra ordbøger, så de kan lave oversættelser, som svarer til de tre sidste eksempler ovenfor. I disse tilfælde kræver sprogene brug af konjunktioner til at introducere betingelser (se fx Nielsen 2010: 74-76). Denne hjælp kan gives af fraser i tosprogede ordbøger der går fra kilde- til målsprog (som i figur 3) eller i etsprogede ordbøger på målsproget. Herudover kan eksempelsætninger i ordbøger bruges til at vise eller oversætte ord, termer, sproglige strukturer og genrekonventioner, som forklaret af Jacobsen, Manley & Pedersen (1991: 2787): “Examples, if judiciously selected, can demonstrate collocational, stylistic, syntactic, morphological, and cultural features of words and phrases”. En yderligere behandling af eksempelsætninger i tosprogede ordbøger kan findes i Nielsen (2014).
I det foregående er det vist, at ordbøger kan konsulteres i en eller flere faser i oversættelsesprocessen. En type ordbog som kan hjælpe oversættere i både afkodnings- og overførselsfasen, er to- og flersprogede billedordbøger. Denne type leksikografisk produkt anvender illustrationer som hovedkilden til at vise data, suppleret med ord eller termer på to eller flere sprog relateret til (specifikke dele af) billedernes indhold. Billedordbøger er ofte inddelt i tematiske sektioner, fx tid og tal, person og privatliv, mad og drikke, by og borger, spil og sport, og erhverv og værktøj. Billederne viser konkrete ting, som kan hjælpe oversættere med at forstå kildeteksten og foretage en komparativ analyse. Samtidig hjælper ordene på to eller flere sprog oversætterne med at finde adækvate oversættelser til målteksten. Illustrationer anvendes undertiden også i andre typer ordbøger, men kun i begrænset omfang som supplement til andre datatyper. Trykte ordbøger kan indeholde tegninger og fotografier, mens elektroniske ordbøger også kan indeholde lydfiler og videomateriale samt links til relevante websider, som kan hjælpe oversættere i afkodnings-, overførsels- og produktionsfasen.
 |
| Eksempel fra en side i en etsproget Ikonet-ordbog [Kilde] |
I løbet af overførselsfasen kan oversættere opleve, at sprog-, kultur- og vidensystemer kræver tilpasning af kildematerialet og ordbøger kan nogle gange være til hjælp i disse tilfælde. Kollokationer, fx verbum + substantiv og adjektiv + substantiv, skal måske tilpasses fordi kilde- og målsprog bruger forskellige verber og adjektiver til at udtrykke det samme budskab. Den danske kollokation “nedsætte et udvalg” svarer for eksempel til den engelsk kollokation “set up a committee”, som er en mulig oversættelse. Det danske og engelske verbum viser, at de to sprog ser den samme aktivitet fra forskellige perspektiver. Tilsvarende udfordringer kan opstå i forbindelse med oversættelsesstrategier på sætningsniveau. Når man er i udlandet, kan man fx i et butiksvindue se et skilt, som siger ”Se habla español” for at tiltrække spansktalende kunder, mens et tilsvarende skilt, der skal tiltrække engelsktalende kunder, siger ”English spoken”. Det første skilt anvender et personligt pronomen, mens det andet skilt ikke indeholder et pronomen, hvilket illustrerer forskellige måder at udtrykke det samme budskab. Ideelt set, bør ordbøger beregnet til oversættelse indeholde hjælp til oversættelse af sådanne kollokationer og fraser på kildesproget ved at præsentere disses oversættelser samt eksempelsætninger og disses oversættelser.
Syntagmatiske data i kollokationer, fraser og eksempelsætninger kan være relateret direkte til opslagsord eller ækvivalenter. Når man fx oversætter til engelsk, skal man være opmærksom på geografiske sprogvarianter, fx britisk og amerikansk engelsk, og geografiske varianter findes også i fransk, spansk og tysk, for bare at nævne nogle få sprog. Som vist i figur 4 kan ordbøger gøre oversættere opmærksom på forskellige sprogvarianter.
 |
|
Figur 4. Uddrag fra Dansk-Engelsk Regnskabsordbog |
Dataene i figur 4 viser oversættere, at der er to engelske varianter (fair presentation og true and fair view) til det danske opslagsord (retvisende billede). Endvidere indeholder den første danske frase et substantiv modificeret af en præpositionsfrase (kravet om et retvisende billede), og ordbogen præsenterer to mulige oversættelser med forskellig struktur. Den britiske (UK) frase har en tilsvarende struktur (the requirement of a true and fair view) som den danske, mens den anden engelske oversættelse indeholder en (nominal)sammensætning (fair presentation requirement), da dette er den korrekte struktur på amerikansk engelsk (US) og internationalt regnskabsengelsk (IAS/IFRS). Ordbogen oplyser eksplicit oversættere om de forskellige strukturer og de mulige oversættelser.
I produktionsfasen kan oversættere have god nytte af en eller flere af de oven for beskrevne datatyper. Det er også muligt at medtage grammatikrelaterede data i et- og tosprogede ordbøger, der er relevante for produktionen af målteksten, fx fleksion (bøjningsmønstre). Disse mønstre kan præsenteres i kodet version ved hjælp af forkortelser, som brugerne kan have let eller vanskeligt ved at afkode. Som vist i figur 5, kan fleksion også vises i uforkortet form.
 |
| Figur 5. Uddrag fra Engelsk-Dansk Regnskabsordbog |
De grammatiske data i figur 5 opfylder to formål. For det første, kan oversættere ved produktionen af måltekster på engelsk få entydig hjælp til fleksion af substantivet, da alle mulige bøjninger præsenteres i uforkortet form samt er lette at afkode og bruge. For det andet, kan oversættere ved produktion af måltekster på dansk få tilsvarende hjælp, hvilket viser, at nogle ordbøger er egnede til oversættelse både til og fra et fremmedsprog. Og endelig bliver oversættere gjort opmærksom på, at det engelske opslagsord er utælleligt samtidig med, at dataene viser, at den danske ækvivalent er tællelig. Hvorvidt oversættere opfatter grammatiske data som brugbare eller nødvendige afhænger af deres kompetencer og færdigheder, men lørnere og lægfolk vil nok opfatte dem som en hjælp.
Et oversættelseselement på mikro-niveau, der ikke har fået særlig stor bevågenhed i leksikografien, er genre konventioner. Dette kan skyldes, at spørgsmålet om disse konventioner overhovedet skal oversættes afhænger af måltekstens formål eller skopos, som er beskrevet i oversættelsesopdraget, da den valgte oversættelsesstrategi er bestemmende for resultatet. Oversættelsesstrategier kan være kildesprogs- eller målsprogsorienterede, og oversætteren skal bestemme, hvorvidt, og i givet fald hvordan, den anvendte strategi vil påvirke overførsels- og produktionsfasen. Desuden er genrekonventioner sprog- og kulturspecifikke, så ikke alle ordbogsbrugere vil være bekendt med relevante konventioner på målsproget, eller på kildesproget for den sags skyld. Nielsen (2000) beskriver, hvordan oversættere kan oversætte genrekonventioner på tværs af kulturer, og hvordan ordbøger kan hjælpe i sådanne situationer. Selv om artiklen beskriver specifikke genrekonventioner i juridiske tekster, er de oversættelsesmæssige og leksikografiske principper og overvejelser relevante for de fleste ordbøger beregnet til oversættelse.
Denne artikel har i det væsentlige fokuseret på enkeltstående ordbøger, dvs. ordbøger som ikke er integreret i software. Yderligere forskning vil kunne belyse, hvorvidt den ovennævnte praksis og de ovennævnte principper er lige så anvendelige på ordbøger, som er integreret i oversættelsessoftware.
Nielsen (2000) udgør kun et beskedent bidrag til oversættelse af genrekonventioner og ordbøgers hjælp desangående, så yderligere undersøgelser af dette kan føre til ny teoretisk og praktisk indsigt vedrørende genrekonventioner og oversættelsesstrategier i ordbøger.
Undersøgelser af ordbøger brugt til oversættelse har traditionelt fokuseret på oversættelse fra et fremmedsprog til brugernes modersmål. Fremadrettet vil forskning i professionelle oversætteres og studerendes brug af ordbøger ved oversættelse fra deres modersmål til et eller flere fremmedsprog kunne yde væsentlige bidrag til både praktisk og teoretisk leksikografi. For så vidt angår studerende, kan man undersøge brugen af ordbøger i forbindelse med opgaver i forbindelse med undervisningen eller i forbindelse med eksamen.
Endvidere foreslår Tarp (2004: 36), at den optimale oversættelsesordbog bør være “a two-way dictionary or, at least, include two word lists, one bilingual and another monolingual.” Yderligere undersøgelser kan vise, hvorvidt netværk af elektroniske (online eller integrerede) et- og tosprogede ordbøger er en brugbar løsning, fx hvis oversætteren kan klikke på ord i en tosproget ordbog og blive ført direkte til en etsproget ordbog med andre, men relaterede data, eller omvendt